I denne bog undersoges, hvorledes ikke-erhvervsaktive EU-borgere gennem tiden har faet udvidet deres sociale rettigheder som et resultat af bade EU-lovgivers og EU-domstolens praksis. Siden 1951 har EU-retten nemlig dannet grundlag for en raekke til stadighed udvidede, social rettigheder for ikke-erhvervsaktive EU-borgere, der opholder sig i et andet EU-land end deres hjemland. Det undersoges derefter, hvordan SU, kontanthjaelp, efterlon og social pension siden 1973 er blevet aendret i lyset af Danmarks medlemskab af EU. Udviklingen har bl.a. medvirket til at gradvist at dekoble territorium, nationalitet og solidaritet; en "treenighed," som ellers har ellers udgjort grundlaget for de moderne socialstater i Europa - ikke mindst i de universelle velfaerdsstater som den danske, hvor koblingen mellem de tre er saerlig s