Det var Lordag Eftermiddag, omtrent et Kvarter over fire, hvis jeg husker rigtigt, og Maluvejen, der forer til "den boblende Kilde," det eneste Sted i Shanghai, hvor man kunde traekke Vejret, var overfyldt af elegante Vogne, Ponyer, Cykler, for ikke at tale om alle Slags Jinrickshawer, der fulgte efter hinanden i en lang Procession ud til Kilden, medens den europaeiske Del af Shanghais Beboere og et betydeligt Antal af den indfodte var draget ud for at se paa et Vaeddelobsridt, der, skont det ikke var meget pirrende, i og for sig var vigtigt, da det var den eneste Fornojelse, Kolonien havde den Eftermiddag. Jeg var gaaet et temmelig langt Stykke og havde saa taget en Jinrickshaw, mere af Forfaengelighed, end fordi jeg havde Raad til det. For at sige Sandheden, og den kommer jo dog en Gang frem, hvor meget jeg saa prover paa at hindre det, jeg holdt Skinnet ved lige, og skont jeg laa tilbagelaenet i mit Koretoj og rog min Cherut med fyrstelig Mine, var jeg mig dog pinlig bevidst, at naar jeg skulde betale den Koretur, saa vilde min Kasse neppe overleve Slaget."