"Evnen til at indsaette sin egen tids, sit eget livs tydninger i traditionens billede, i de overleverede former, er maske Jan Holger Jerichaus egentlige slaegtsarv. Den kommer til udtryk i hans nok hidtil storste traeskulptur, der som titel har mottoet fra Jens Adolf Jerichaus sidste udstilling i 1916: Til skonheden. Traeet giver som materiale en frihed, men har ogsa sin egen formmaessige og skulpturelle logik, der kalder pa en bevaegelse i hojden. I kraft af materialets natur kan traeet blive til et hojsaede, til en sojle eller en stele, hvis det da ikke danner en analogi til den menneskelige skikkelse i sin vaekst. Til skonheden rejser sig drejende i rummet med sin forgyldte krone som en fri plastisk omskrivning og sammenfatning af nogle af de figurmotiver, der praegede Jens Adolf Jerichaus maleri. Men skulpturen repraesenterer tillige en frigorelse, opnaet som resultat af et arelangt arbejde." (Troels Andersen i Billedkunst okt